Om …Silent Flute og fløjterne

Titlen Silent Flute opstår helt fra begyndelsen som en følge af, at de første indspilninger er optaget i min lejlighed, med naboer over under og ved siden af. Jeg begynder at
dyrke fløjternes nære, stille,intense lyde, og finder stor inspiration i at skråtstille blokfløjten ud til siden, hvorved lyden af den tørre luft, der fifler forbi mundstykket, strejfer det ene
hjørne, og bliver til en vigtig del af lydbilledet, i en variabel grad, alt efter fløjtens skrå stilling.
Dertil kommer brugen af mit elektroniske udstyr, som fløjten ligeledes spiller igennem.
Her åbner og lukker jeg for den elektroniske fløjtelyd via pedaler…live…således at jeg kan bestemmer i hvilken grad rumlyden, effekter, ekko, harmonizer osv skal blande sig
med den akustiske lyd, og farve den endelige fløjtelyd.



Om… lydmaleren

Jeg opfatter mig selv mere som lymaler end som musiker i sådanne kompositioner, som findes på cden Silent Flute. Her gennemgår lydene af fløjterne og lydbillederne til
stadighed forandringer, som farver billedet på et lærred.
Mit elektroniske isenkram og lydene er min palet og fløjten er min pensel.



Om … -gennem rum

- gennem rum er undertitlen til Silent Flute.
Ordet rum rummer på dansk betydninger, som jeg ikke kan finde i ét og samme ord på engelsk - en sammensmeltning af det fysiske rum og det audiotive rum.
- gennem rum er drømme, syn, visuelle billeder jeg har haft, som jeg synes det kunne være spændende at transformere til et auditivt univers, og så lade mig inspirer af disse lydbilleder til at spille ind i dem med mine fløjter.
Således er Black Marks inspireret af et syn jeg fik, da jeg besøgte Cola de Caballo, Hestens hale, et kæmpe vandfald i Nord México og senere lydene af store sorte fugle i San Filipe, der kun synger ved 4-5 tiden om morgenen.
Alt optog jeg på DAT.
Jeg måtte lave lyden af billedet af den store hvide vandflade, hvor fuglene flaksede ud og ind, og ligesom efterlod deres sorte spor i det hvide brus... hvor de blev hængende et
øjeblik. Det blev til Sorte Spor - Black Marks.

Sea Lights er et billed, jeg havde i en meditation. Her foretager jeg en rejse ned gennem havets bølger, og befinder mig efter en stund på en stor oplyst plads på havets bund.
Lyden af bølgerne er tonet bort, jeg aner blot det store sorte hvælv som omkranser rummet som jeg befinder mig i.
Lyset er blødt tåget irgrønt.
Og der midt på pladsen står et stort hus. Det ligner mest af alt en kæmpestor lade. Uden vinduer. Stilheden er stor. Her hviler jeg en tid i tomhed. På rejsen tilbage gennem
bølgerne hører jeg de samme kaldende lyde, som jeg hørte på turen ned.


Om…kompositionen Silent Flute Silence

De enkelte musiknumre i Silent Flute er komponeret som et langt sammenhængende værk, tænkt sådan, men med klare opdelinger som f.eks. Black Marks – Silent Flute –
Sea Lights, hvor titelnummeret Silent Flute,der består af 1 minut og 1 sekunds stilhed - ingen fløjte, er afslutningen på den voldsomme kaskadesvitsning i Black Marks og
begyndelsen til Sea Lights.



Om… instant composing – at skabe i øjeblikket – i rum rum rum

Hver af de gennemkomponerede numre er skabt i en blanding af lag på lag komposition og instant composing.
Det vil sige, de rum jeg spiller ind i er bygget op om mine billeder af lyd, idéer og drømme.
De eksisterer, er nedfællet – uforanderlige.
Når de bliver afspillet, vil det igen og igen være i nye rum med nye parametre som lyden i rummet, lyset, lugten, temperaturen og ikke mindst menneskene der er til stede.
Fløjten indstiller sig derimod på totalt åbenhed, og lader sig inspirere at øjeblikkes foranderlige substans.
Således bliver et nummer aldrig helt det samme, når det bliver spillet igen.



Om…rejserne i en magisk tid

Hele idéen til Silent Flute tog sin begyndelse på en rejse fra Århus til København.
Det var i den tid,hvor der endnu fandtes tog med små kupéer, lange smalle gange og vinduer der kunne åbnes.
Jeg sad og arbejdede med min musik meget koncentreret omgivet af medpassagerer,
Så da konduktøren kom forbi, spurgte jeg ham om han ikke havde en tom kupé, hvor jeg kunne sidde.
Det havde han, og førte mig til en tom togstamme, og låste mig inde der, så jeg fik fred og ro, indtil vi nåede København.
Det skete bare.
I København hentede jeg min nyrenoverede saxofon.
På perronen i KBH ved hjemturens begyndelse, fattede jeg interesse i en ung sydlandskudseende mand, som stod med en stor mappe under armen.
Ham gik jeg i kupé sammen med.
Jeg ser stadig billedet af to kvinder, mor og datter, klædt i sort, sidde skråt til siden, ligeledes fra en anden verden.
Det viste sig at han havede valgt en togstamme til cykler, dvs der var et stor rum til cykler og en enkelt kupé i den ene ende.
Så da Roskilde var passeret, gik jeg ud i det store tomme rum, og spillede på min saxofon, mens landskaberne fløj forbi.
Ud til mig kom den unge mand Luis Gonzales fanget af lyden. Han var fra Guatamala og skulle udstille sine fotografier i Århus. Han indviterede mig til at komme og spille til
ferniseringen.
Her på udstillingen var det så jeg mødte mexicaneren, poeten, shamanen Andrés King Cobos, som blev min ven.
Første gang jeg besøgte ham, tog han mig på en rejse nordpå gennem det på alle måder yderst farvestrålende México .
Og her var det idéerne kom til mig og jeg optog de første lyde der inspirerede mig til mine kompositioner på CD'en"Silent Flute -gennem rum".